LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

U21-VM: To danske guldhelte er på All Star-holdet

Danmark sluttede U21-verdensmesterskabet i herrehåndbold på toppen af podiet med en 29-26-sejr over Portugal i finalen – og nu er to af gulddrengene blevet hædret yderligere. Nikolaj Larsson og Magnus Pedersen er begge udtaget til turneringens officielle All-Star-hold.

Larsson, som har spillet en stærk turnering som højre back, og Pedersen, der har været sikkerheden selv på højre fløj, er begge blevet anerkendt for deres præstationer gennem slutrunden. Det danske kollektiv har været altafgørende for guldmedaljen, men Larsson og Pedersen har også individuelt markeret sig i flere nøglekampe – og nu er det altså blevet belønnet.

All-Star-holdet består af profiler fra fem forskellige nationer. Udover Danmark og finalemodstanderen Portugal, er Færøerne, Sverige og Egypten repræsenteret.

Fra Portugal er målmand Diogo Rema Marques og venstre back Joao Lourenco udtaget, mens Sverige leverer både playmaker Axel Månsson og venstre fløj Noah Martinsson. Egyptens Moaz Azab blev kåret som turneringens bedste stregspiller.

Turneringens helt store individuelle stjerne blev dog Óli Mittún fra Færøerne. Den teknisk stærke playmaker blev både kåret som MVP og topscorer med hele 73 mål – tre mere end Axel Månsson fra Sverige – og han toppede desuden assistlisten med 54 oplæg.

All-Star-holdet ved U21-VM 2025:

  • Målmand: Diogo Rema Marques (Portugal)
  • Højre fløj: Magnus Storgaard Pedersen (Danmark)
  • Højre back: Nikolaj Larsson (Danmark)
  • Playmaker: Axel Månsson (Sverige)
  • Venstre back: Joao Lourenco (Portugal)
  • Venstre fløj: Noah Martinsson (Sverige)
  • Stregspiller: Moaz Azab (Egypten)

Topscorer: Óli Mittún (Færøerne) – 73 mål
MVP: Óli Mittún (Færøerne)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder