Stjernespiller tror ikke på han når Gidsel
Den tyske stjerne Juri Knorr er stærkt imponeret over danske Mathias Gidsels præstationer i Füchse Berlin, hvor danskeren gang på gang leverer afgørende bidrag, uanset om det er i Bundesligaen eller Champions League.
I et interview med handball-world.news sætter Juri Knorr ord på sin beundring for danskeren, som han betegner som en spiller, der til tider næsten ene mand holder Füchse Berlin på sejrskurs:
“Jeg ved simpelthen ikke, hvordan Mathias Gidsel gør det. Hvordan han kan bære Berlin næsten alene nogle gange,” siger Knorr og fortsætter:
"At kunne præstere hver tredje dag, både i Bundesligaen og i Champions League – han er en sand maskine. Den energi, han viser gang på gang, er helt uforklarlig for mig."
Knorr lægger heller ikke skjul på, at han næppe nogensinde selv vil nå op på samme niveau som den danske verdensmester:
"Jeg må nok erkende, at der kommer jeg aldrig op. Det må jeg acceptere."