Storhamar fuldender målvogtertrioen
Målvogter Vilde Amalie Klaussen skifter til de norske Storhamar på en etårskontrakt.
Om tilgangen af den 18-årige keeper udtaler Storhamar-træner Kenneth Gabrielsen i en pressemeddelse,
"Vilde er en reaktionsstærk målmand med god teknik. Hun står i målet med en kraftfuld attitude og er en god igangsætter. Der bliver lidt af en blanding mellem 1. division og elite for Vilde. Hun er en del af eliteholdet og vil deltage ugentligt i eliteholdets træninger. Antallet af træningssessioner vil variere fra uge til uge. Kamparenaen vil primært være 1. division,"
Storhamar har dermed tre målmænd i truppen til den kommende sæson: Den tidligere Randers- og Silkeborg-Voel keeper Eli Marie Raasok, June Krogh (tilgang fra Follo) og Vilde Amalie Klaussen.
Vilde Amalie Klaussen udtaler i pressemeddelsen:
"Jeg glæder mig meget til at blive en del af et så godt målmandsteam. Jeg håber at kunne lære meget af June og Eli. Jeg ser frem til at komme til Storhamar. Denne sæson var de virkelig gode. Jeg er meget imponeret over, at de vandt guld i European League. De spiller fed og hurtig håndbold," siger Vilde Amalie Klaussen.
Den unge målvogter har spillet i Ålgård de sidste sæsoner.