Susan og Nina Müller adskilt af 800 km
Den tyske højre back Susan Müller kom til Silkeborg-Voel i sommers.
Den midtjyske klub havde store forventninger til den tyske stjernespiller, men hun har endnu haft svært ved at finde sit niveau.
Susan Müller er privat gift med Nina Müller, som i efteråret tørnede ud for Randers HK. Nina Müller er nu tilbage i Tyskland - nærmere bestemt Thüringer - og det bringer ægteparret 800 km fra hinanden.
Susan Müller fortæller til Midtjyllands Avis, at det er hårdt at være så langt væk fra hinanden. Hun udtaler til avisen:
"Det er selvfølgelig hårdt for os. Vi har prøvet at være adskilt før, men sidste gang var for fire år siden, og der var vi ikke så langt fra hinanden. Nu har vi boet sammen i lang tid, og lige pludselig er vi flyttet 800 kilometer fra hinanden. Vi ved ikke rigtigt, hvornår vi kan ses. Det skal vi vænne os til."
Susan Müller pointerer, at hun godt kan forstå sin bedre halvdel. Det er vigtigt for Nina Müller at afslutte sin karriere på en god måde.
[caption id="attachment_68584" align="aligncenter" width="300"] Susann Müller (#21, Silkeborg-Voel) skyder under kampen i HTH Ligaen mellem Silkeborg-Voel KFUM og Herning-Ikast Håndbold i JYSK Arena, Silkeborg, Danmark, den 30.10.2018. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]