Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Svært valg af OL-trup forude for Jakobsen og Kronborg

Mandag mødte 20 landsholdsspillere ind til træningssamling i Faaborg, hvor fokus ligger på de sidste forberedelser inden OL skydes igang om en måneds tid.

De 20 spillere ved, at det nu er sidste chance før den endelig OL-trup udtages onsdag d. 3. juli, hvor det offentliggøres, hvilke 14 spillere og tre reserver, der skal med til Paris. 

Læs også: Her er Danmarks trup til OL-forberedelserne

Der er ingen tvivl om, at Nikolaj Jacobsen og Henrik Kronborg står over for et svært valg, hvilket cheftræneren nu har sat lidt flere ord på:

“Jeg har det fint nok med at skulle vælge nogen fra. Det er mit job, og jeg er jo ansat til at stille det hold, som jeg synes, er det bedste hold til OL. Jeg er helt med på, at der er en masse spillere, der er spændte og vil vise Henrik og mig, at de skal med til Paris. Min opgave bliver at blødgøre stemningen lidt og sørge for, at det er så afslappet som muligt, så det er til at være i. Alle vil gerne med, men der er også nogle, der er mere sikre end andre,” udtaler landstræneren til TV2 Sport.

Da TV2 Sport forsøger at lokke lidt flere oplysninger ud af Jacobsen er han dog helt klar i mælet:

“Jeg kommer ikke til at løfte sløret omkring nogen af spillerne,” siger han. 

Som ét af de bedste hold i verden, er der hård kamp om pladserne, og det bliver dermed nærmest umuligt at forudsige noget som helst. Den eneste, der lige nu er sikker på sin plads, er Niklas Landin, der i tirsdags blev offentliggjort som én af de to danske fanebærere til åbningsceremonien ved OL. 

Læs også: Her er de danske fanebærere til OL
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER