LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Sverige: SHE spillerunde #16

En gennemgang af den seneste spillerunde i Sveriges bedste dameliga, SHE, hvor flere danskere har deres daglige gang.


Skuru IK og Skara HF tog hul på 16. spillerunde onsdag den 30. januar. Allerede inden opgøret så det ud til at blive et svært møde for et skadesplaget Skara som bl.a. måtte undvære danske Melanie Felber, der i sidste uge kom på månedens hold i ligaen. Og Skuru, som kun har tabt point til ligaens førende fra H65 Höör, kom da også bragende ud til opgøret og så sig derefter aldrig tilbage. Slutresultatet på 43-18 til Skuru siger vist alt, der bør siges om den kamp. Samme aften tog de forsvarende svenske mestre fra IK Sävehof imod Boden Handboll IF. Akkurat som aftenens foregående kamp var det ikke en kamp, der bar præg af enorm spænding. Sävehof var mere eller mindre i kontrol hele kampen igennem, men en fin indstilling gjorde, at Boden kunne hive sig markant mere hæderligt ud af opgøret end Skara kunne af deres. Kampen endte 26-21 til hjemmeholdet.

Fredag bød på et underholdende bundopgør mellem Kristianstad HK og BK Heid. Her formåede Heid at vende 9-15 ved pausen til en tomålssejr på 24-22. Heids Kristina Bundsen, som er lillesøster til København Håndbolds svenske landsholdsmålvogter Johanna Bundsen, blev desuden opgørets topscorer med 7 mål. Det gav dem to vigtige point, som holder dem smalt på afstand af de nederste pladser i ligaen. Anderledes trægt ser det ud for Kristianstad, som stadig indtager sidstepladsen. Men til trods for at de umiddelbart ligger til nedrykning i ligaen, går det faktisk forrygende for dem i Europa, hvor de i skrivende stund netop har spillet sig videre til kvartfinalerne i EHF Challenge Cup med en storsejr over belgiske Fémina Visé. Samme aften tog Skövde HF imod ligaens førende fra H65 Höör. Som forventet kunne Skövde ikke stille meget op mod Höör, som har været aldeles suværene i ligaen i denne sæson. Höör kunne således tage den 16. ligasejr i streg, da de uden problemer vandt 34-23 i Skövde. Den storspillende ligatopscorer Mikaela Mässing satte endnu engang streg under sit talent, da hun blev kampens topscorer med 9 mål.

Lørdag tog oprykkerne fra Kungälvs HK imod VästeråsIrsta HF. Västerås har spillet en fin sæson hidtil og indtager i øjeblikket ligaens fjerdeplads med 3 point ned til Lugi på femtepladsen. Det var dog gæsterne fra Kungälv, der stort set havde overtaget i hele dette opgør, mens Västerås virkede uskarpe og havde problemer med at få angrebsspillet til at fungere. Gæsterne kunne drage hjem med en etmålssejr på 24-23 og holder sig stadig godt med i kampen om en slutspilsplads i deres første sæson i ligaen. Spillerundens sidste opgør stod søndag, hvor Lugi HF tog imod Önnereds HK. Hjemmeholdet kom fra et bittert nederlag til Skara i sidste spillerunde, og deres lyst til revanche kunne også tydeligt ses i dette opgør, hvor de spillede med meget større vilje og sammenhængskraft end i den foregående kamp. Det endte med en storsejr til Lugi på 33-22. Topscorer blev Lugis dygtige venstreback Hannah Flodman med 8 mål. Derudover fik både Esmeralda Fetahović i Lugis mål og Önnereds målvogter Miranda Nasser scoret et mål hver.

Nedenfor kan i se alle 6 kampe i tal:

Skuru IK – Skara HF 43-18 (22-7)

Skuru: Mathilda Lundström 7, Isabelle Andersson 6, Alexandra Bjärrenholt 6, Hannah Scheuer Larsson 5, Jenny Södrén 5, Carolina Ingesson 3, Daniella de Jong 3, Jennie Linnell 3, Hanna Åhlén 3, Vilma Matthijs Holmberg 2

Skara: Sofia Berndtsson 4, Mikaela Johansson 4, Carolina Järlstam 4, Alexandra Roos 3, Emma Frisk Nävarp 2, Elsa Frisk Nävarp 1

IK Sävehof – Boden Handboll IF 26-21 (14-9)

Sävehof: Elin Hallagård 7, Amelia Lundbäck 5, Johanna Forsberg 4, Olivia Mellegård 4, Elin Semmingsson 2, Johanna Ahlm 1, Nina Dano 1, Elin Karlsson 1, Linnea Pettersson 1

Boden: Andrea Johansson 6, Emmy Nordmark 5, Johanna Hellgren 4, Julie Soulard 3, Paulina Masna 2, Annica Ölén 1

Kristianstad HK – BK Heid 22-24 (15-9)

Kristianstad: Sarah Carlström 4, Linnéa Efraimsson 4, Andrea Jacobsen 4, Dajana Jovanovska 4, Johanna Hilli 3, Martina Weisenbilderová 2, Cindy Birberg 1

Heid: Kristina Bundsen 7, Rebecka Svedberg 4, Towe Andersson 3, Amanda Byrne 2, Sara Fridman Larsson 2, Alexandra Larsson 2, Kristina Zubonja 2, Wiktoria Gustafsson 1, Elin Svensson 1

Skövde HF – H65 Höör 23-34 (11-16)

Skövde: Nora Jakobsson van Stam 4, Elma Örtemark 4, Sofia Berggren 3, Emma Wahlström 3, Olivia Black 2, Anna Dahlström 2, Hannele Nilsson 2, Iza Franzén 1, Filippa Nyman 1, Cecilie Specht 1

Höör: Mikaela Mässing 9, Emma Lindqvist 6, Emma Rask 4, Sofia Hvenfelt 3, Ida Gullberg 3, Kristin Thorleifsdóttir 3, Michaela Fransson 2, Evelina Källhage 2, Anna Olsson 1, Hanna Åkesson 1

Kungälvs HK – VästeråsIrsta HF 24-23 (11-10)

Kungälv: Clara Lerby 6, Linnéa Rundberg 5, Rebecka Karlsson 3, Amanda Sjöstrand Hallman 3, Julia Walstern 3, Wilma Pettersson 2, Amanda Borgström 1, Elin Sige 1

Västerås: Emma Aarnio 7, Frida Rosell 6, Kristin Ullén 3, Matilda Forsberg 2, Ellenor Nilsson Åström 2, Olivia Gemmel 1, Victoria Orest 1, Viola Paulsen 1

Lugi HF – Önnereds HK 33-22 (15-11)

Lugi: Hannah Flodman 8, Olivia Löfqvist 6, Melissa Petrén 5, Kajsa Dahlberg 3, Julia Olsson 3, Albana Arifi 2, Ebba Wallenberg 2, Hedda Wollmark 2, Tova Alm 1, Esmeralda Fetahović 1

Önnered: Tilda Matthijs 7, Victoria Larsson 6, Linnea Jönsson 5, Jessica Ehrnbring 1, Miranda Nasser 1, Ewelina Ström 1, Linnéa Säreborn 1

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder