Team Esbjerg håber på hjemmbanefordel
Team Esbjerg kommer til at stå overfor benhård konkurrence om at komme ind i det forjættede land, Champions League. Klubben havde ellers, ifølge en artikel bragt i JydskeVeskysten, søgt EHF om at få et wildcard, der ville give direkte adgang til gruppespillet i kvindernes Champions League. Det samme havde i øvrigt det ungarske storhold Györ, der tidligere på året en smule overraskende ikke formåede at blive ungarske mestre. Om det manglende Wildcard siger sportschef Thomas Hylle til JydskeVestkysten:
Det tager vi med, da EHF ikke har uddelt et eneste wildcard til turnering. men jeg tror også at vi har pæne chancer i kvalifikationen.
Omkring lodtrækningen til kvalifikationsturneringen tilføjer han:
Vi forventer at vi bliver seedet sammen med Györ, men vi ved det ikke med sikkerhed. Vi er i hvert fald spændte på lodtrækningen på fredag. Györ og Baia Mare vil vi meget gerne undgå. Gør vi det, bør vi have god chance.
JydskeVestkysten har også haft fat i Lars Frederiksen, der gerne så at kvalifikationsturneringen bliver placeret i Blue Water Dokken. Det vil være en bekostelig affære, men rent sportslig vil det absolut være en fordel, udtaler cheftræneren.