Team Esbjerg leder efter erstatning for Nora Mørk
Mandag kunne Nora Mørk fortælle, at hun er gravid og derfor leder Team Esbjerg nu efter en erstatning for hende.
Den norske spiller har termin til maj og kommer derfor ikke til at spille flere kampe i denne sæson og det har fået klubben til at reagere.
I går i et interview med TV2 Sport kunne Tomas Axnér fortælle at de leder efter en erstatning eller to.
“Det er forventeligt, at Nora ikke kommer til at spille mere, så vi må undersøge spillermarkedet og finde nogle erstatninger til holdet”, fortæller han til TV2 Sport.
Med Nora Mørk ude ændre klubben ikke deres målsætning for sæsonen, hvor drømmen om det danske mesterskab. og Champions League-trofæet er i tankerne. Men han indrømmer også at det ikke bliver nogle nemme mål at nå og slet ikke uden Nora Mørk.
Klubben må derfor lede efter en eller flere spillere, som kan og vil skifte til Team Esbjerg, men det er ikke nogen nem opgave midt i sæsonen. Klubben skal derfor finde en spiller som de kan leje fra en anden klub og så vil der vente en karantæneperiode på ti dage, som spillere skal overholde eller også skal de ud og finde en spiller som er kontraktløs.
“I de store kampe er der ikke nogen, der kan erstatte Nora Mørk, men det betyder noget over en hel sæson, når de skal møde nogle af midter-, eller bundholdene, hvor bredden kommer til udtryk”, fortæller TV2´s håndboldekspert Sofie Bæk til TV2 Sport.
Nora Mørk har kontrakt med klubben til sommeren 2026.