LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nico Gam

Tidligere Ikast-keeper storspiller i Frankrig

Den tidligere Ikast Håndbold-målmand Jessica Ryde præsterer på topniveau i Frankrig, hvor hun nu er på rundens hold.

Svenske Jessica Ryde var i mange sæsoner en del af målmandsduoen i Herning-Ikast Håndbold og senere Ikast Håndbold. Efter nogle flotte sæsoner i den danske liga, samt et flot VM med Sverige skiftede Jessica til franske Nantes i sommers.

I onsdagens kamp mod Achenheim Truchtersheim lukkede Jessica Ryde fuldstændig af i Nantes-målet, og havde en afgørende rolle i Nantes´ sejr på 36-20. Præstationen er nu blevet belønnet med en plads på rundens hold i den franske kvindeliga. 

Udover Jessica er følgende spillere på rundens hold for runde 19. 

Målmand: Jessica Ryde (Nantes)
Venstre fløj: Chloe Bellonnet (Plan de Cuques)
Venstre back: Daphne Gautschi (Plan de Cuques)
Playmaker: Nele Antonissen (Merignac)
Højre back: Adriana Holejova (Nice)
Højre fløj: Justine Martel (Plan de Cuques)
Stregspiller: Sarah Boukit (Metz)
Forsvarsspiller: Deborah Lassource (Paris 92)
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder