Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere landsholdsspiller bliver målvogtertræner i HØJ Elite

Tidligere landsholdskeeper Peter Nørklit tiltræder med omgående virkning som målvogtertræner for HØJ Elites kvindeligahold.

HØJ Elite forstærker den sportslige stab omkring kvindeligaholdet med et yderst markant navn. Den tidligere landsholdsmålmand Peter Nørklit tiltræder med øjeblikkelig virkning som målvogtertræner for truppens tre keepere.

Nørklit, der står noteret for hele 131 A-landskampe for Danmark og en lang karriere i europæisk topklasse med ophold i spanske Portland San Antonio og Altea samt FCK og AG København, kender klubben ud og ind. Han vogtede målet for HØJ Elite fra 2014 til 2019 og har i forvejen ansvaret for de ældste ungdomsårgange samt 2. division herrer.

Direktør i HØJ Elite, Helle Rasmussen, glæder sig over, at kabalen endelig er gået op:

“Vi har søgt efter en relevant sparringspartner til vores tre keepere på kvindesiden, og hidtil har Peter ikke haft mulighed for at afse den fornødne tid til opgaven. Men det kan lykkes nu, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi kender Peter gennem mange år, hvor han har bidraget både som spiller og som målvogtertræner, men indtil videre kun på herre- og drengesiden,” siger Helle Rasmussen.

Hovedpersonen selv ser frem til den nye opgave med at løfte niveauet i målet:

“Jeg ser frem til at blive en del af HØJ Elites kvindetrup og til det kommende arbejde med tre rigtig dygtige og talentfulde målvogtere. Det bliver en spændende opgave, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan lægge endnu flere lag på deres i forvejen store og åbenlyse kompetencer,” udtaler Peter Nørklit.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder