LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Tidligere landsholdsspiller tror ikke på at Helle Thomsen var førsteprioriteten

Den tidligere landsholdsspiller Ann Grete Nørgaard blev i et interview på TV3 Sport spurgt ind til Helle Thomsen som kvindelandsholdet kommende træner, og udtrykker en smule overraskelse over valget

Før Dansk Håndbold officielt igår kunne offentliggøre at Helle Thomsen skulle være kvindelandsholdets næste landstræner, havde TV2 Sport allerede dagen forinden rygtet, at det netop ville blive Thomsen som fremover skulle stå i spidsen for Danmark. 

Den tidligere landsholdsspiller Ann Grete Nørgaard blev derfor i et interview på Viaplay, før den officielle offentliggørelse af Helle Thomsen, spurgt ind til det eventuelle valg af den 54-årige CSM Bucuresti træner - et overraskende valg ifølge den tidligere venstrefløj: 

“Ja det er jeg faktisk en lille smule. Jeg synes det er et fint valg, og Helle besidder i hvert fald mange kompetencer der gør, at hun fuldstændig kan betragtes som oplagt. Men jeg tror bare ikke det var hende, der var først på blokken, hvis jeg skal være helt ærligt” fortæller Ann Grete Nørgaard til TV3 Sport.

Hvem hun tror, var Dansk Håndbolds førsteprioritet, kommer hun ikke videre ind på, men har i et tidligere interview med viaplay givet udtryk for, at hun så den nuværende FTC træner Allan Heine som hendes favoritkandidat til landstrænerjobbet. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder