Tidligere ligaprofil fortæller om hård tid i dansk topklub
Det var på mange måder en ærgerlig afslutning for Nina Danos periode i Kvindeligaen, efter svenskerens ankomst til HH Elite tilbage i 2021.
Højrebacken etablerede sig hurtigt som en stor ligaprofil, og efter bare to sæsoner måtte Horsens derfor slippe højrebacken til Odense Håndbold, der tegnede en 3-årig aftale med den daværende landsholdsspiller.
Succeshistorien fortsatte dog ikke i den fynske klub. For efter en ankelskade formåede den 24-årige aldrig rigtigt at spille sig ind på Odense-holdet.
Klubben kunne derfor annoncere i juli 2024, at Nina Dano var blevet løsrevet fra sin kontrakt og ‘efter eget ønske vender hjem til Sverige'.
I et interview med Göteborgs-Posten beskriver Dano nu den udfordrende tid i Odense, som også fik mentale konsekvenser.
“Jeg fik angstanfald, og jeg følte ikke, at jeg kunne være mig selv i det miljø. I starten handlede det nok mest om, at jeg ikke spillede, men til sidst var det fordi, jeg var i et miljø, jeg ikke følte mig tryg i", fortæller hun om den sidste tid i klubben.
Desuden fortæller Dano, at hun i denne periode ikke havde nogen dialog med Odense-træner, Ole Gustav Gjekstad, trods hendes tilstand.