Den svenske ligaklub har fredag præsenteret et nyt trænerteam for sæsonen 2026/27. Björn Sätherström overtager rollen som cheftræner, mens islændingen Gunnar Steinn Jónsson bliver hans assistent.
Jónsson er et velkendt navn i dansk håndbold efter flere sæsoner som playmaker i Ribe-Esbjerg HH. Siden spillerkarrierens afslutning har han bevæget sig ind i trænergerningen og var i den forgangne sæson en del af trænerstaben i Hammarby IF.
Nu går turen tilbage til Kristianstad, hvor han tidligere har været tilknyttet klubben mellem 2016 og 2018.
– Jeg er meget glad for at få mulighed for at vende tilbage til Kristianstad og IFK. Min familie og jeg har fantastiske minder fra vores to år i klubben, hvor vi oplevede store succeser sammen og målte os med Europas bedste hold.
– At komme tilbage i en ny rolle føles både inspirerende og motiverende. Jeg tror, at Björn og jeg supplerer hinanden på en spændende måde, og jeg håber at kunne bidrage med erfaring, spilforståelse, perspektiver og analyser, så holdet kan tage endnu flere skridt fremad, lyder det fra svenskeren i en pressemeddelse.




























