Tidligere Skjern-profil er Årets Spiller i Ribe-Esbjerg HH
Allerede i sin første sæson har svenskeren gjort stærkt indtryk med sit høje niveau i den blå trøje.
Den svenske bagspiller Alfred Jönsson har igen bevist sit høje niveau i sin første sæson for Ribe-Esbjerg HH.
Efter et skifte fra Skjern Håndbold i sommer – hvor hans rolle gradvist blev mindre – har Jönsson nu modtaget anerkendelse som Årets Spiller i Ribe-Esbjerg.
I et opslag på Facebook skriver klubben:
"Alfred Jönsson er årets spiller i Ribe-Esbjerg HH for sæsonen 24/25. I en svær sæson for hele klubben har Alfred formået at levere gode præstationer over længere tid, holdt humøret højt og givet den gas til hver træning og kamp.
Stort tillykke til Alfred med denne kåring - velfortjent!"