TILLYKKE: Mia Rej fylder 33 år!
I dag kan Mia Rej fejre sin 33 års fødselsdag.
Den 165 centimeter høje bagspiller spiller til daglig i den danske ligaklub Odense Håndbold, hvor hun har haft sin daglige gang siden sommeren 2020.
Læs meget mere om Mia Rej HER
Mia Rej biografi og barndom
I 1997 på Københavns Sydhavn rendt en lille lyshåret pige rundt og havde en drøm om at blive håndboldstjerne. Hun startede derfor i den lokale håndboldklub, Ajax København, hvor hun hurtigt blev grebet af sporten.
På dette tidspunkt var Sydhavnen ikke så luksuriøs, som den er dag – her var det nærmere den lavere del af samfundet der levede, men det skulle ikke stoppe Rej for at drømme stort. Selvom sporten hurtigt blev en stor del af hendes liv, gjorde Rejs forældre meget ud af, at hun også skulle have sig en uddannelse. I dag er hun nemlig uddannet jurist og med den uddannelse er hun lidt af en mønsterbryder i familien – her er der nemlig ikke mange, der overhovedet har en videregående uddannelse. Uddannelse bruger hun til at arbejde som jurist for advokatfirmaet Nygaard ved siden af sin håndboldkarriere.
Ud over Ajax København bød Rejs ungdomsår også på nogle sæsoner i BK Ydun på Frederiksberg. I sine seniorår har hun spillet både for Nordkøbenhavn Håndbold, FCK Håndbold, Roskilde Håndbold, H65 Höör i Sverige og København Håndbold. I 2020 valgte hun midt i sæsonen at skifte de trygge rammer på Frederiksberg ud med Odense Håndbold, der manglede en playmaker efter korsbåndsskaden til Helena Elver.
Mia Rej landsholdskarriere
Mia Rej fik sin debut i den røde- og hvide landsholdstrøje i marts 2016 og står indtil videre noteret for 40 landskampe - her er det blevet til 90 fuldtræffere.
Hun fik sin slutrundedebut som 29-årig til VM i Japan i 2019 og deltog også i EM på hjemmebane i Danmark. Hun deltog ligeledes ved VM i Spanien i 2021, men her blev det blot en enkelt kamp grundet en uheldig skade.
Mest læste nyheder om Mia Rej
Medie: 600.000 i overgangssum for Mia Rej skifte
Mia Rej skifter til Odense Håndbold med øjeblikkelig virkning
-Det har været dyrt at skifte til Odense, griner Mia Rej efter bøderegn
-Jeg havde helst set Mia Rej blive i København, siger Claus Mogensen
For høje forventninger: -Nogle dage tænker jeg “hvad laver jeg her”, siger Mia Rej
Mia Rej: -Det ligger til mig at lede og fordele
STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN MIA!