Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tomas Axnér gør klar til lynhurtigt rivalbrag

Team Esbjerg møder et ramt Ikast Håndbold blot 54 timer efter Champions League-triumfen over FTC.

Der er ikke meget tid til at nyde søndagens Champions League-triumf over FTC for Team Esbjerg. Blot 54 timer efter at det europæiske topbrag blev fløjtet i gang, skal de forsvarende mestre tirsdag aften igen på halgulvet i Blue Water Dokken, hvor rivalerne fra Ikast Håndbold venter i Bambuni Kvindeligaen.

Gæsterne fra det midtjyske rejser til Esbjerg i en svær periode præget af skader, graviditeter og en resultatmæssig bølgedal med et pokalexit mod Viborg HK og et ligapointtab mod Silkeborg-Voel.

Alligevel forventer Team Esbjergs cheftræner, Tomas Axnér, et hårdt slag mod en modstander, der tvinger holdet til at tænke hurtigt i restitutionen og taktikken:

“Det er tæt mellem kampene, så vi får ikke meget tid til at forberede os. Vi skal først bearbejde kampen mod FTC, og så skal vi have kigget lidt på denne kamp. Det er et nyt hold, vi skal møde, som er ramt af skader og graviditet, så det bliver lidt en ny modstander. Opgaven bliver dog uanset, at vi skal have de to point.”

Efter at have tvunget både København Håndbold og FTC ud i overtalspil forventer Axnér, at også et vingeskudt Ikast-hold vil forsøge sig med syv-mod-seks-angreb i jagten på en overraskelse:

“De har spillet meget syv mod seks på det seneste, og når vi møder hold, der har et godt flow i deres overtal, som vi gjorde mod København, så kan det være svært at spille mod. Men omvendt hvis man kan stjæle nogle bolde indimellem og score i et tomt mål, så mister man også selvtilliden. Det er svært at spille syv mod seks i 60 minutter uden fejl, selvom København var gode til det. Står vi godt i forsvaret, og finder vi den rigtige intensitet og arbejdsvilje, så tror jeg på, at vi vil kunne vinde kampen.”

Opgøret mod Ikast er samtidig generalprøven forud for en travl uge, der kulminerer med weekendens svære Champions League-returkamp mod netop FTC i Budapest.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder