Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tomas Axnér jubler efter stor CL-triumf i ungarsk heksekedel

Team Esbjerg besejrede søndag ungarske FTC-Rail Cargo Hungaria med fire mål i EHF Champions League og overtager førstepladsen i gruppen. Cheftræner Tomas Axnér roser holdets ro og taktiske plan.

Team Esbjerg leverede søndag eftermiddag en stor præstation i kvindernes EHF Champions League, da vestjyderne besejrede ungarske FTC-Rail Cargo Hungaria med fire mål på udebane. Med triumfen fulgte danskerne op på sidste weekends sejr i Blue Water Dokken og spillede sig samtidig op på førstepladsen i gruppen inden vinterpausen.

Allerede i første halvleg fik Team Esbjerg skabt et hul på fire mål, men hjemmeholdet fik kæmpet sig tilbage inden sidebyttet, så føringen blot lød på et enkelt mål ved pausen. Trods den mistede føring var cheftræner Tomas Axnér dog fortrøstningsfuld i omklædningsrummet:

“Vi gik ind til omklædningsrummet med en følelse af, at vi havde spillet en god første halvleg, selvom vi smed en føring på fire. Vi havde et godt forsvarsspil, og det var selvom vi vidste, at det ville koste nogen blå mærker.”

Opgøret forblev tæt langt ind i anden halvleg, indtil unge Anna Steffensen kom på banen i sin Champions League-debut og reddede et straffekast fra Michala Møller. Redningen gav Team Esbjerg ny energi, og efter en timeout valgte vestjyderne at gå over i syv-mod-seks-spil, hvilket fik angrebsspillet til at glide markant bedre.

Da defensiven samtidig fik lukket ned for FTC’s eget syv-mod-seks-spil, lykkedes det med seks minutter igen at genetablere firemålsføringen, inden Nora Mørk i slutfasen definitivt lukkede opgøret med to vigtige scoringer under fem minutter før slutfløjtet.

Efter slutfløjtet glædede cheftræner Tomas Axnér sig over både den taktiske eksekvering og holdets stærke udgangspunkt i puljen hen over julen:

“Vi er meget tilfredse. Vi havde en rigtig god kamp og havde en god ro gennem hele kampen. Det lykkedes os at score på vores chancer, når vi kom frem til dem. Jeg syntes også, at vi havde en god plan, og da vi skulle bruge vores syv mod seks, satte vi det i spil, og her spillede vi også med stor koncentration. Det giver os enormt meget. Vi har kun tabt én kamp i denne sæson, og vi har en god tillid til tingene.”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder