LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Træner jubler efter stor bedrift: Hun kan ikke få nok ros

Viborg HK-lejren er i ekstase over at have sikret sig adgang til Final4.

Viborg HK's kvinder skrev tirsdag endnu et kapitel i klubbens stolte historie, da de med en sejr på 30-29 cementerede billetten til Final4.

Efter nederlaget i Nykøbing Falster for en uge siden var mange fans nervøse, men jublen i Viborg var øredøvende, da slutfløjtet lød, og sejren var hjemme.

Cheftræner Anders Friis var både lettet og stolt efter kampen, da han blev bedt om at sætte ord på holdets vej til Final-4 og ingredienserne bag:

"Disciplin – kynisme – skarp da det gjaldt og hårdhed," lød det fra Anders Friis på klubbens hjemmeside, der senere uddybdede.

"Det var i særklasse en god indsats fra alle spillere, der med udgangspunkt i disse fire facts gjorde, at vi står med sejren til sidst. Da vi midt i 2. halvleg kommer foran med tre mål, træder disse faktorer i kraft. Samtidig kan Sara Hald ikke få for meget ros. Hun var bare disciplineret og i dag god ud over det normale."

Viborg HK spiller igen tirsdag den 4. november klokken 19.00, hvor Silkeborg-Voel KFUM venter i Biocirc Arena.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder