LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Tredobbelt Champions League- og OL-vinder sætter altid holdet først

Ludovic Fabregas er den stille leder, der altid sætter holdet først når han er på banen.

Ludovic Fabregas har allerede, som blot 28-årig, vundet alt hvad der er værd at vinde: tre EHF Champions League-titler, OL-guld, VM- og EM-triumfer. Men spørger man den franske stregspiller selv, handler håndbold stadig først og fremmest om at finde balancen mellem egne præstationer og holdets behov.

Da Fabregas som ung kom til Montpellier, betragtede han sig som “observant, hårdtarbejdende og lyttende”. Han var sky, sulten på viden og stod hellere i baggrunden end tog ordet. Skiftet til FC Barcelona – og det generationsskifte i 2021, hvor Raul Entrerríos, Cédric Sorhaindo og Víctor Tomás takkede af – blev vendepunktet for franskmanden. Cheftræner Xavi Pascual betroede ham større ansvar, og Fabregas trådte omsider ud af skyggen.

Hos både Barça, Veszprém og det franske landshold er han i dag en bærende profil – og anfører for det franske landshold. Alligevel er hans lederstil præget af mådehold: "Jeg vil hellere tale sidst end først. I de varme øjeblikke er der ofte mange følelser på spil – jeg analyserer i stedet roligt og siger kun noget, når det virkelig betyder noget,” forklarer han til eurohandball.com

Netop derfor er en vellykket defensiv aktion hans yndlingsøjeblik på banen: “Det er holdarbejde. Når forsvaret læser modstanderen rigtigt og generobrer bolden, er det aldrig én mands bedrift.”

Perfektionismen har dog en pris. Selv efter store sejre kan Fabregas fokusere mere på sine fejl end på det, han lykkedes med. Men erfaringen har lært ham, at holdets resultat vejer tungest: “Spiller jeg dårligt og vi vinder, letter det slaget. Omvendt kan en personlig toppræstation ikke opveje et nederlag.” Fortsætter han i følge eurohandball.com

Fabregas’ karriere viser, at den største styrke nogle gange ligger i evnen til at lytte, lære og sætte fællesskabet før egoet. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder