LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Trist Dione Housheer: - Derfor gik det så galt i pokalfinalen

Odenses unge stjerneskud Dione Housheer vurderer, at grunden til, det gik så galt i pokalfinalen mod Team Esbjerg, var den kynisme - eller voldsom mangel på samme.

Odense Håndbold var groft sagt ikke i nærheden af noget som helst i søndagens storslåede pokalfinale foran et næsten udsolgt Dokken.

Fornemmelserne rundt omkring på Odense-holdet var faktisk ganske fine efter en første halvleg, hvor man ”kun” var bagud med tre kasser.

Læs også: Hudløst ærlig Estavana Polman: - Det er svært for mig at stå i lige nu

Men så trådte de to hold ind på banen igen til anden halvleg, og så gik det ellers stærkt.

- Det er trist det her. Vi så virkelig frem til kampen. Vi var klar og havde forberedt os godt. Vi taber med alt, alt for mange mål. Det er hårdt nu. Vi skal virkelig lære fra det her, kigge tilbage og se, hvad vi gjorde forkert og så komme videre, siger Dione Housheer til Europamester.dk.

- Hvilke ord vil du sige på det spil, I bød ind med?

Læs også: - Ingen kan sige, de gjorde deres bedste, siger Odense-profil efter historiske pokalklø

- Det var bare ikke godt nok. Første halvleg var fin. Forsvaret var fint, men vi scorede ikke på vores chancer. Vi kreerede nogle gode chancer, og så det var fint, men jeg ved ikke, hvad der sker i anden halvleg.

- Vi kom ikke i fart eller frem til nogle gode chancer. Så blev det svært at score, og så Esbjerg blev bare ved med at score. Føringen blev større og sværere at komme tilbage fra, uddyber hun.

- Handler det lige så meget om det mentale som det spillemæssige?

Læs også: - Ja, hvor var vi henne i den finale?, spørger Odense-profil

- Det bliver også en mental kamp, som den udvikler sig. Men sådan følte vi det ikke fra start. Vi var klar og fightede især i forsvaret, hvor vi stod godt. Til sidst er det noget mentalt, der spiller ind.

- Hvad savner du i anden halvleg?

- Vi lavede ikke mange kontramål. Vi fik ikke fart nok eller var gode nok. Vi mangler den sidste energi. Normalt scorer vi mange kontramål, men dem fik vi ikke nogen af. Det er svært at sige, hvad vi manglede, for vi prøvede alt, slutter Dione Housheer.

Læs også: Rikke Iversen revser: - På alle mulige måder en dårlig weekend

For en stund kan Odense Håndbold lade pokalskuffelsen ligge og gemme sig, da de respektive landshold fra mandag samles i en uge.

Næste opgave for Odense bliver en udebanekamp lørdag den 12. marts mod Ajax København.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder