TTH-træner: Der var mange gode præstationer
TTH Holstebro skulle lørdag eftermiddag på en svær opgave i Herreligaen.
Det vestjyske mandskab var nemlig rejst en tur til det midtjyske, hvor Bjerringbro-Silkeborg ventede på en svær udebane.
Det lignede da også, at hjemmeholdet ville løbe med begge point, da de var foran med fire mål i kampens sidste kvarter.
TTH-mandskabet kom dog tilbage og med en flot slutspurt, så vandt de opgøret med 26-29.
Læs også: Bjerringbro-Silkeborg – TTH Holstebro i tal
Efter sejren, så var Søren Hansen naturligvis også en glad TTH-træner.
Han siger følgende til klubbens hjemmeside:
"Vi havde et godt sidste kvarter, hvor vi følte, at vi havde overskud på kontoen. Vi turde spille bredt, og der var mange som kom ind og var kampafgørende i den sidste del af opgøret. Markussen og Emil Jensen var skarpe på indspillene til Dan. Porup og Kier var sikker på kontraspillet, og så havde vi ikke mindst Josip, som lukkede af i målet. Der var mange gode præstationer."
Næste kamp for TTH Holstebro er på lørdag, hvor de møder de forsvarende mestre fra GOG på hjemmebane.