Den færøske landsholdsstjerne Jana Mittún forlader Viborg HK efter sæsonen og skifter på en treårig aftale til Nykøbing Falster Håndbold gældende fra 1. juli 2027.
Hovedpersonen selv peger på en god dialog med klubbens cheftræner som en af de helt store faktorer bag beslutningen om at rykke til Falster:
“Jeg har haft en rigtig god dialog med Niels om NFH og det projekt, klubben har gang i. Han har været tydelig omkring den rolle, han ser mig have på holdet, og hvordan jeg kan udvikle mig. Det har været meget vigtigt for mit valg,” fortæller den 22-årige playmaker.
Klubbens udtryk og spillestil tiltaler da også den målfarlige bagspiller:
“NFH har høje ambitioner og spiller en energisk, kreativ og hurtig form for håndbold, som passer rigtig godt til mig. Jeg vil gerne være med til at kæmpe om de største placeringer og samtidig fortsætte min egen udvikling. Jeg glæder mig også meget til at spille foran NFH’s trofaste fans og blive en del af holdet og hele klubben. Det bliver et spændende nyt kapitel i min karriere,” slutter Jana Mittún.
Medie erfarer: NFH henter stor profil fra rivaler
Allerede før offentliggørelsen blev Jana Mittún meldt på vej til NFH som den profil, der skal være med til at løfte arven efter Kristina “Mulle” Kristiansen.
Forlængelse i hus! Nykøbing forlænger med deres måske største profil til 2030!
Niels Agesen har selv forlænget med NFH frem til 2030 og bliver dermed træneren, der skal stå i spidsen for Mittúns første tre sæsoner på Falster.
Niels Agesen har valgt Mulle fra: “Jeg står på mål for beslutningen”
Agesen har tidligere slået fast, at NFH vil bygge angrebsspillet op omkring en anden profil efter Kristina Kristiansens afsked – og Mittún bliver nu en central del af det nye projekt.



























