LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Tysk storklub sætter ord på svenskers afgang til Ribe-Esbjerg

Karl Wallinius skifter til dansk håndbold på en særlig kontrakt, der giver ham mulighed for et comeback til THW Kiel.

THW Kiel-spilleren Karl Wallinius fortsætter sin karriere i den danske Herreliga, hvor han fremover skal tørne ud for Ribe-Esbjerg HH. 

Den 25-årige svensker, der kom til Kiel fra Montpellier HB i 2022, har underskrevet en kontrakt med danskerne frem til 2027. 

Aftalen mellem de to klubber inkluderer dog en tilbagekøbsoption, som betyder at THW Kiel inden for denne periode har mulighed for at hente den svenske landsholdsspiller tilbage.

Karl Wallinius' tid i den tyske storklub har været præget af en skade, og i begyndelsen af 2023 måtte han gennemgå en knæoperation, som har holdt ham ude i flere måneder,

”Karl fik bestemt ikke en nem start i et helt nyt miljø,” fortæller THW Kiels direktør, Viktor Szilagyi i en pressemeddelse. 

”Vi har hele tiden haft Karls udvikling for øje og førte derfor i sommer nogle meget åbne samtaler med ham. Sammen nåede vi frem til, at et klubskifte, hvor han kan få en anden rolle, ville være godt for ham,” forklarer Szilagyi og tilføjer: 

”På grund af vores skadesproblemer i bagkæden accepterede Karl dog at udsætte dette for ham vigtige skridt til den stærke danske liga.”

Svenskerens nye danske klub, REHH, har fået en svær sæsonstart og indtager i øjeblikket den næstsidste plads i Herreligaen. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder