United-keeper bliver målmandstræner i Østrig
Det østrigske håndboldforbund har netop annonceret, at de har hentet forstærkning til staben hos det østrigske kvindelandshold.
Forstærkningen er fundet i det danske, hvor østrigerne har lavet en øjeblikkelig aftale med tyske Sabine Englert.
41-årige Sabine Englert skal være målmandstræner for det østrigske kvindelandshold og det er noget hun ser meget frem til.
”Det er generelt en fantastisk mulighed at blive målmandstræner på et landshold. I Herning-Ikast trænede jeg målmændene i U19 og U17, og jeg glæder mig nu til at give min erfaring videre på det østrigske landshold… Målmandspladsen er en af de vigtigste på banen. Man plejede at sige, at målmanden er 50 procent af holdet. Spillet er blevet utrolig hurtigt, så det er vigtigt også at træne målmændene under kampen. Hvis du selv har været i mål, forstår du, hvad der foregår i spillerens hoved. Det ser jeg som en kæmpe fordel.”, siger Sabine Englert til det østrigske håndboldforbunds hjemmeside.
Sabine Englert vil ligeledes skulle fungere som kontaktperson for landsholdsmålmændene uden for landsholdstræningerne og vil også skulle støtte dem i at udarbejde træningsplaner.
Sabine Englert har tidligere spillet i den østrigske liga, da hun fra 2007 til 2009 var på holdkortet hos HYPO NÖ.