Venner og rivaler: En dansk og tysk landstræner med rosende ord om hinanden
Når EM-semifinalerne mellem Frankrig-Sverige og Danmark-Tyskland afvikles fredag i Lanxess Arena i Köln, handler det ikke bare om det direkte opgør på banen, men også om venskabelige møder uden for.
Danmarks landstræner, Nikolaj Jacobsen, og Tysklands landstræner, Alfred Gislason, deler et tæt venskab fra deres tid som klubtrænere i Tyskland. Selvom de under kampene er rivaler, så er det en dansk landstræner med udelukkende rosende ord om Gislason,
“Han er en fremragende træner. Det har han bevist gennem mange, mange år i Kiel. Han er nok den træner med mest erfaring her ved mesterskabet. Og han er bare en af de bedste trænere, der findes. Vi ved, at Tyskland har en stor kapacitet på bænken”, siger Jacobsen i et interview med DR.
Den indbyrdes respekt mellem de to landstrænere er tydelig for alle, og Gislason har da også kun flotte ord om den danske træner,
“Vi har kendt hinanden meget længe, og jeg er jo lidt ældre end ham. Han har haft en fantastisk karriere i Bundesligaen som træner i Rhein-Neckar Löwen og inden da som spiller i Kiel, hvor han var exceptionel”, siger Alfred Gislason på torsdagens pressemøde og tilføjer:
“Og nu gør han et fantastisk arbejde for dansk håndbold. Tillykke til den danske nation med Nikolaj.”
Semifinalekampen mellem Danmark og Tyskland spilles fredag kl. 20.30.