LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Ligaspiller udlejes til naboer i 1. division.

indexPressemeddelelse:

Lise Sundgaard skal i den kommende sæson spille i Tarm-Foersum GF.

Der har været masser af udfordringer og udvikling for den 21-årige højre fløj Lise Sundgaard i Ringkøbing Håndbold i løbet af sæsonen.

I næste sæson kommer udfordringerne og udviklingen i en ny klub, for her skal Lise Sundgaard spille i 1. division for Tarm-Foersum GF på en lejeaftale.

- Det er en rigtig god historie med en lokal pige, som har samlet erfaringer i Verdens Bedste Liga og har gjort det fint. Men for at udvikle sig mere i særligt sit topniveau, så kom der en god mulighed hos Tarm-Foersum GF, som kan byde på spilletid i 1. division og samtidig også et stærkt træningsmiljø. Lise Sundgaard tog jo et kæmpeskridt fra primært at have spillet 3. division i forrige sæson til at være en del af ligaholdet i denne sæson. Så en sæson i 1. division vil uden tvivl være gavnligt for hende, siger Allan Heine, der fortsat vil have Lise Sundgaard med til træningen med Ringkøbing Håndbold en gang om ugen.

Skridtet fra Ringkøbing og knap 30 kilometer mod sydvest passer rigtig godt i karriereplanen hos Lise Sundgaard.

- Jeg tror på, det bliver rigtigt spændende og lærerigt for mig med en sæson i Tarm-Foersum GF, som kan give mig erfaring og spilletid. Det har været vildt spændende at prøve at spille i ligaen, og jeg har også kunnet være med på liganiveau, men jeg har godt kunnet mærke, at jeg også har manglet lidt stabilitet. Jeg tror på, at en sæson i 1. division kan være med til at give mig den stabilitet, så jeg kan komme stærkere tilbage til ligaen, siger Lise Sundgaard, der blandt andet fik æren, at blive udtaget til Rundens Hold i løbet af sæsonen

I Tarm-Foersum bliver hun genforenet med Jan-Ole Kristensen, der tidligere var sportsdirektør i Ringkøbing Håndbold. Nu er han sportslig leder og cheftræner i Tarm-Foersum GF.

- Jeg kender Lise rigtig godt, og jeg er overbevist om, at hun kan blive en meget værdifuld spiller hos os. Vi kommer til at få en trup med mange unge, talentfulde spillere, som virkelig er klar til at være en del af et stærkt træningsmiljø og er klar til at tage kampen op i landets næstbedste række. Lise Sundgaard er både menneskeligt og håndboldmæssigt en pige der vil passe godt ind, og det vil uden tvivl blive en sæson, som vil være god for hendes udvikling, ligesom aftalen vil være god for Tarm-Foersum, siger Jan-Ole Kristensen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder