Tidligere norske Skjern keeper forlænger med tysk klub
Den norske målvogter Robin Haug har sat underskrift på en langtidskontrakt med den tyske Bundesligaklub Hamborg, så han nu er at finde i klubben helt indtil sommeren 2030.
Den 26-årige målvogter har tidligere i sin karriere spillet fire år i den danske liga for den vestjyske klub Skjern Håndbold, inden han tog tilbage til Norge og spillede et enkelt år i Drammen, hvorfra han skiftede til den tyske Bundesliga.
Om forlængelsen af sin kontrakt siger hovedpersonen selv:
“Hvis jeg skriver under på en ny kontrakt, betyder det for mig: Jeg er klar til at påtage mig ansvaret. Andre spillere vil komme og gå, men jeg bliver her. Jeg vil gerne være den fyr, der ved, hvordan tingene fungerer i holdet, hvordan vi definerer os. fungere som et team Og jeg vil gerne understøtte og videreudvikle denne gode kultur i teamet” fortæller han på klubbens hjemmeside.
I Hamborg spiller den norske målvogter bl.a. sammen med de danske spillere Casper U. Mortensen, Andreas Magaard, Frederik Bo Andersen og Jacob Lassen. Derudover får de til den kommende sæson af den danske ligatopscorer Nicolaj Jørgensen, som kommer til klubben fra Sønderjyske samt den danske højreback Oliver Norlyk.