Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Alexander Hansen

Revanchelysten Baunsgaard forlænger med SønderjyskE

Pressemeddelelse

Bagspilleren Emily Baunsgaard fortsætter i lyseblåt. Kontrakten med SønderjyskE er forlænget frem til sommeren 2018.

Den 22-årige Emily Baunsgaard er i gang med sin anden sæson hos SønderjyskE, og efter en skadesplaget periode er hun tilbage på holdet igen. Cheftræner og sportschef Olivera Kecman ser frem til at fortsætte samarbejdet med den unge back.

– Det er dejligt at have Emily tilbage på holdkortet igen, og jeg er glad for, at vi har fået en ny aftale på plads. Skaderne har gjort, at Emily endnu ikke helt har fået udfoldet sit store potentiale, men hun har stadig fremtiden foran sig, forklarer Olivera Kecman.

Baunsgaard, der gjorde comeback i januar, fremhæves som en spiller med rigtigt mange kvaliteter. Efter to sæsoner i klubben er hun også en af de mere rutinerede på det unge hold.

– Hun kan nærmest alt på en håndboldbane. En god gennembrudsspiller med et godt skud, og så dækker hun godt op. Hun er hurtig og eksplosiv, hvilket passer godt til den måde, som vi vil spille håndbold på, siger Kecman.

Hovedpersonen ser frem til de kommende udfordringer. Ikke mindst til næste sæson, hvor holdet indtager den nye hjemmebane, der snart står klar til indvielse.

– Jeg er rigtig glad for den nye aftale. Jeg nyder at spille i lyseblåt, og efter en skadespause på et halvt år, så ser jeg frem til at tage revanche og betale lidt tilbage til holdet. Og så giver det gåsehud hver gang jeg kigger ind i den nye arena, som jeg virkelig ser frem til at spille i, siger Emily Baunsgaard.

Fakta Emily Baunsgaard
Alder:           22 år (09.11.1994)
Position:      Venstre back
Kontrakt:      1 år (30.06.2018)
Tidligere klubber: Viborg HK, Team Esbjerg

[caption id="attachment_24426" align="alignnone" width="600"] SønderjyskE Fotograf - Tom Buchholz[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER