Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Thomas Billum

Sejr over Tyskland i OL-optakt

Fra DHF:

SEJR OVER TYSKLAND I OL-OPTAKT

DANMARK FIK EN SEJR OVER TYSKLAND VED WEEKENDENS TRÆNINGSTURNERING I STRASBOURG, OG HER VISTE HÅNDBOLDHERRERNE, AT DE ER PÅ RETTE KURS I OL-FORBEREDELSERNE.




Danmarks håndboldherrer varmer i denne weekend op til OL med en træningsturnering i Strasbourg, hvor værtslandet Frankrig samt Tyskland og Egypten deltager. Fredag stod Danmark over for de tyske europamestre, som i april slog Danmark med syv mål i Køln, og det blev til en flot dansk revanche, 25-29 (12-8).

Kasper Søndergaard, der uheldigvis fik en forstrækning i læggen i lørdagens kamp mod Brasilien, sad over, mens Lasse Andersson supplerede OL-truppen, så i alt 15 mand stillede til kamp for Danmark – i en i øvrigt bagende varm Hall Rhenus, hvor både bold, gulv og ansigter måtte tørres med hyppige mellemrum.

Håndboldherrernes anfører, Niklas Landin, åbnede kampen med et fantastisk højt niveau og havde fuldstændigt styr på de tyske skytter, der selv efter 20 minutter kun havde nettet tre gange. Føring til Danmark 8-3. Danmark holdt fast i føringen til pausestillingen 12-8.

Et bevægeligt dansk forsvarsspil prægede også kampen i anden halvleg, og selv om tyskerne fik indstillet skuddene lidt bedre, så bevarede og udbyggede de danske håndboldherrer føringen i kraft af et effektivt, målrettet angrebsspil. 20-14 til Danmark med godt ti minutter tilbage af kampen.

Danmark kørte sikkert sejren i hus efter en stærk, koncentreret indsats, der samtidig betyder, at de møder Frankrig i turneringens finale på søndag kl. 18.00.

Inden Danmarks kamp tog de franske værter imod Egypten, og det blev til en sikker hjemmesejr, hvilket betyder, at turneringen afsluttes på søndag med nedenstående program, hvor de to vindere mødes i finalen, og torsdagens tabere mødes om 3/4-pladsen.
15.30: Egypten-Tyskland
18.00: Frankrig-Danmark

Herefter har håndboldherrerne en fridag, indtil de møder ind til de sidste forberedelser inden afrejsen til Rio mandag den 1. august.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER