Håndbold Nyheder

Slovensk forstærkning til Ribe-Esbjerg

En forstærkning fra den franske liga skulle være på vej til Danmark. Rygterne fortæller, at den 29 årige slovenske landsholdsspiller Miha Žvižej angiveligt skulle have underskrevet en 2. årig kontrakt med de blå fra Ribe-Esbjerg skriver hballtransfers.com.

Slovenske Miha Žvižej har i den forløbne sæson spillet for franske Montpellier HB og har et solidt CV med til klubben ved vestkysten, med 102 spillede kampe og 222 mål for sit land.

Žvižej har tidligere optrådt i Danmark. I perioden 2010-2012 spillede stregspilleren for de nuværende Danske mestre BSV, herefter gik turen til Frankrig og Fenix ​​Toulouse og senere topklubben Montpellier HB. Med tilgangen råder klubben nu over tre stregspillere til den kommende sæson, udover Žvižej råder klubben også over Jonas Buus Tidemann og Søren Tau.

Udover Žvižej har RIbe-Esbjerg Håndbold tidligere offentliggjort, at de forstærker truppen til den kommende sæson med målvogter Tim Winkler og den unge højre back Nikolaj Enderleit.