Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Team Esbjerg med ny sejr i Champions League

De forsvarende danske mestre Team Esbjerg tog i aftes til Partille Arena i Göteborg, hvor gæsterne IK Sävehof tog i mod. IK Sävehof, som i deres første Champions League-kamp slog norske Larvik på udebane. Dermed var Team Esbjerg advaret på forhånd - dog gik de ind til kampen med stor gejst og vilje. Det endte da også med en sejr til Team Esbjerg på 25-20 (15-10). Se kampen i tal HER.

Det danske hold havde i 1. halvleg store føringer undervejs - f.eks. 10-3 og 15-7 - dog blev IK Sävehof lukket lidt ind i kampen igen, så der ved halvleg stod 15-10 til Team Esbjerg.

Efter pausen spillede IK Sävehof sig lidt op og især den svenske målvogter Johanna Bundsen tog fra i målet. Flere gange i kampen var det svenske hold kun bagud med tre mål, og kom endda på 19-21 inden Team Esbjergs cheftræner Lars Frederiksen smed timeout-kortet. Herefter skruede esbjergenserne igen op for tempoet og scorede de næste tre mål.

Team Esbjerg er med sejren det eneste hold i gruppe D med maksimum point og er godt på vej mod hovedrunden i Champions League, som starter efter nytår.

"Det her er drømmedebut i Champions League-turneringen med fire point og plus 15 mål. Det var ikke nogen fantastisk kamp, men vi spillede fremragende i de første 25 minutter, der mindede om samme periode i kampene mod FC Midtjylland og Viborg. Vi snakkede meget om, at i denne kamp skulle vi holde niveauet i anden halvleg. Det var især de to tidligere Sävehof-spillere, Jenny Alm og Filippa Idéhn, der løftede sig i en svær udekamp, og det var dejligt at se. Nu skal vi holde fokus på den hjemlige turnering, hvor vi møder København Håndbold på onsdag. Det er vores plan at spille godt både onsdag og i weekenden", udtaler Lars Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Team Esbjerg

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER