Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Trænerduo i spidsen for Voel ligareserver

untitledPressemeddelelse:

Trænerduo i spidsen for ligareserver

Det er ikke bare omkring førsteholdet Silkeborg-Voel KFUM opruster. Senest har klubben ansat Christopher Engslev og Camilla Fæster som ansvarlige for klubbens ligareserver, der spiller i 2. division.

Den nye trænerduo har i denne sæson været tilknyttet Silkeborg-Gødvad Håndbold, hvor de har haft ansvaret for 3. divisionsholdet, og lavet en flot indsats der.

* Vi vil gerne gøre endnu mere for at udvikle vores talenter i klubben, og derfor er vi glade for, at det er lykkedes for os at lave en aftale med Christopher og Camilla, som afløsere for Anders Faber, der har stået i spidsen for holdet i denne sæson, siger cheftræner Jakob Andreasen.

Med ansættelsen ønsker Silkeborg-Voel KFUM, at styrke arbejdet med nogle af klubbens egne spillere, og samtidig skabe et godt træningsmiljø omkring ligareserverne, så de er rustede til at springe til på ligaholdet, hvis det bliver aktuelt.

* Vi kender vores nye trænerduo, som mennesker der virkelig har formået at skabe et godt miljø omkring de hold, de har arbejdet med, og som kan indgå i samarbejdet med Peter Schilling og jeg omkring seniordamehåndbolden i klubben, fastslår Jakob Andreasen.

Den nye duo overtager ligareserverne med starten af den nye sæson.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER