LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

45-årige Katrine Lunde drømmer stadig om VM

Hun er 45 år gammel, men stadig blandt verdens allerbedste håndboldmålvogtere. Nu håber norske Katrine Lunde på at stå endnu en VM-slutrunde for Norge til november i år, selv om familiesituationen gør det udfordrende.

Det fortæller hun til norske Dagbladet i forbindelse med landsholdets aktuelle træningssamling i Hamar.

Familien er nemlig spredt ud over Europa. Hendes mand, Nikola Trajković, er fodboldmanager i den serbiske klub FK Mladost Lučani, mens datteren Altina bor i Kristiansand, syv timers rejse væk fra danske Odense, hvor Lunde spiller efter Vipers Kristiansands konkurs tidligere på året.

“Det er en kabale, som kræver meget af hele familien hjemme i Kristiansand. Det betyder, at vi alle tre rejser meget for at være sammen,” siger Lunde til Dagbladet.

Under sidste års EM fik hun endda særlig tilladelse til at rejse hjem undervejs i slutrunden for at være sammen med datteren.

Lunde afslører også, at hun i første omgang sagde nej til Odense, inden hun alligevel skrev kontrakt frem til sommer.

“Der arbejdes bag kulisserne, og jeg har is i maven og ser situationen an,” siger hun.

Norges nye landstræner Ole Gustav Gjekstad, som samtidig er hendes træner i Odense Håndbold frem til sommer, har klart meldt ud, at han ønsker hende med til VM-slutrunden i Tyskland og Holland.

"Jeg håber og arbejder for, at hun også fortsætter efter denne sæson. Men i sidste ende er det Katrine, der bestemmer. Det er svært med base i Kristiansand, fordi det begrænser hendes muligheder for topklubber. Men personligt håber jeg, at hun fortsætter længe endnu," siger Gjekstad til Dagbladet.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder