Verdens bedste – men ikke tilfreds: Reistad vil mere
I et interview med Eurohandball.com fortæller Reistad, at hun nu arbejder målrettet på at styrke sin sammenspil med stregspillerne.
“Jeg føler, at det sted, hvor jeg stadig er længst fra at være fuldt udviklet, er i samspillet med stregen. De små afleveringer og aftaler. Det er noget, jeg arbejder på nu,” siger hun.
Med sin eksplosive stil og offensive register er Reistad kendt for både mål og assists, men hun ser stadig plads til mere variation i spillet – netop for at holde modstandernes forsvar i tvivl.
"Jeg vil gerne lytte til stregspillerne – hvordan de vil have bolden, og hvornår timingen er bedst. Så vi kan spille på både deres og mine styrker og blive endnu farligere sammen," forklarer hun.
På trods af et imponerende CV, herunder to MVP-titler ved slutrunder og prisen som verdens bedste håndboldspiller to år i træk, er Reistads ambitioner uændrede: Hun vil hele tiden blive bedre. Og netop hendes søgen efter nye dimensioner i spillet er en væsentlig årsag til, at hun fortsat skiller sig ud på øverste niveau.