To nye profiler klar for Aarhus Håndbold
Aarhus Håndboldkvinderne er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæsonen – og kan nu præsentere to nye ansigter.
Julie Molbech (24) kommer fra Ejstrup-Hærvejen, hvor hun i den forgangne sæson var en central og fysisk stærk spiller i på stregen i angrebet og i den centrale defensiv. Ved siden af håndbolden læser Julie til socialrådgiver på VIA University College
Selv udtaler hun følgende til klubbens hjemmeside om skiftet til Aarhus Håndbold:
“Jeg har valgt Aarhus Håndbold, fordi klubben har tydelige ambitioner og et stærkt, professionelt miljø, som passer godt til mig. Jeg ser det som et godt sted, hvor jeg kan udvikle mig videre som spiller, og jeg glæder mig til at blive en del af både holdet og fællesskabet omkring klubben”.
Derudover kan klubben præsentere den hollandske keeper, Jesse van de Polder (27). Efter en række sæsoner i tysk håndbold har Jesse spillet én i EH Aalborg, Holstebro Håndbold og Randers HK, og nu kommer hun til at udgøre keeperduoen sammen med Stine Almind.
Hun siger om skiftet til Aarhus:
"Jeg har valgt Aarhus Håndbold Kvinder, fordi klubben har store ambitioner og en klar retning. Det motiverer mig at være en del af den rejse, hvor jeg kan bidrage både på og uden for banen".