Aarhus Håndbold henter talentfuld bagspiller hos ligakonkurrenter
Den unge bagspiller Anna Hviid Bang skifter efter sæsonen fra EH Aalborg til Aarhus Håndbold.
I en pressemeddelse siger Aarhus Håndbold følgende om skiftet:
Med en plads på rundens hold i sidste uge, kunne 21-årige Anna Hviid Bang ikke gøre meget bedre reklame for sig selv, inden offentliggørelsen af hendes skifte fra EH Aalborg til Aarhus Håndbold fra den kommende sæson.
Den talentfulde højre back, som kom til Aalborg fra GOG inden den igangværende sæson, har markeret sig som et af ligaens lysende talenter.
Aarhus-cheftræner Jeppe Vestergaard glæder sig da også til at få Anna Hviid Bang til klubben:
"Anna bliver en meget spændende tilføjelse til holdet. Hun har i hendes første sæson i ligaen leveret utrolig flot og udfordret mange hold med hendes hurtige spil tæt på forsvaret. Anna passer rigtig godt ind i den måde vi gerne vil spille håndbold på og kommer med en rigtig god fart og power. Anna er et rigtig stort talent, og vi glæder os meget til at hjælpe Anna på vej med hendes udvikling i de kommende sæsoner.
Anna siger selv om skiftet til Aarhus:
- Jeg ser virkelig frem til at blive en del af Aarhus Håndbold til den kommende sæson. Jeg er overbevist om, at det er den helt rette beslutning for mig, både på og uden for banen. Klubbens ambitioner stemmer godt overens med mine egne, og jeg føler, at jeg passer godt ind i en spillestil, hvor holdet gerne vil hurtig fremad på banen.