LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ekspert: Horsens er favoritter til semifinalen nu

Horsens Håndbold Elite har for alvor vendt billedet i slutspillet i Kvindeligaen. Med tirsdagens sejr over København Håndbold har holdet nu fire point og en reel chance for at spille sig i semifinalen.

Det overrasker TV 2 Sports håndboldekspert Sofie Bæk, som fulgte kampen.

“Det er en kæmpe, kæmpe overraskelse, at de er kommet igennem første halvdel af slutspillet med sejre over NFH og nu København. De havde altså kun tre point, da vi gik ind til vinterpausen, hvor der blev talt om dem som en potentiel nedrykningskandidat. Så endte de med at snige sig med i slutspillet,” siger Bæk til TV 2 SPORT.

Sejren betyder, at Horsens nu har to point ned til København og tre til Nykøbing Falster, hvilket gør dem til puljens aktuelle nummer to – kun overgået af Odense Håndbold, der er ubesejrede.

“Det gør dem lige pludselig til favorit. Men for mig er det stadigvæk en vild tanke, at de skulle komme i en semifinale. De skal ud at overraske én gang mere – og måske to,” siger Sofie Bæk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder