Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Åbner op om svær tid i Györ: - Det var ikke supersjovt

Skiftet fra Ungarns bedste klub til Frankrigs ditto har været noget af en omvæltning på flere parametre for den danske landsholdsprofil Anne Mette Hansen. 

Forud for denne sæson tog den etablerede landsholdsbagspiller et stort spring videre i karrieren - væk fra ungarske Györ og videre til franske Metz.

Selv beskriver hovedpersonen, at skiftet har betydet en hel masse - og den største forandring findes i, at Anne Mette Hansen faktisk har fundet og fået håndboldglæde: 

- Det har været et stort skifte. Det har været en kæmpeomvæltning. Alt er skiftet ud: Kultur, sprog, måden at spille håndbold på, spillerne. Det har været en kæmpeomvæltning men også det rigtige for mig, siger Anne Mette Hansen til Europamester.dk og fortsætter:

- Men det er også den rigtige beslutning for mig. Jeg er rigtig glad for det. Det er en del hårdere. Vi spiller en del mere håndbold, end jeg har været vant til, så kroppen og hovedet skal vænne sig til det. Det er fedt. Jeg har fået mere håndboldglæde tilbage. Jeg spiller bedre. Jeg har fået mere selvtillid og glæde igen.

- Det tager noget tid at falde ind. Det er jeg også meget bevidst om. Jeg har ikke dunket mig selv i hovedet, hvis jeg ikke har tænkt, at det kørte på skinner. Det er godt at få et sceneskift med nye rammer. Jeg får et nyt syn på tingene.

- Hvordan var det sidste halve år i Györ?

- Efter det blev offentliggjort, at jeg ikke skulle være der mere, var det ikke supersjovt. Jeg sad meget på bænken. Sådan er det en gang imellem. Det har været op og ned i Gyor. Sådan er det også generelt i ens karriere. Du kan ikke få en karriere, hvor det hele er godt og går opad. Men jeg har lært meget af min tid. Den sluttede ikke helt, som jeg håbede på, men det er, hvad det er.

- Hvad kan Metz så?

- Det kan noget andet. Vi er en del yngre spillere. Jeg er gået fra at være på et ungt hold i Györ til at være den anden ældste i Metz. Der er stor aldersforskel. Vi har måske ikke så store navne i forhold til Györ, men jeg synes virkelig, der er nogle upcoming navne, der kan blive vildt gode. Vi har en dygtig taktisk træner, slutter Anne Mette Hansen.

Ekspert Lars Rasmussen har også kunnet se en udvikling i Anne Mette Hansens spil, efter hun er kommet til Metz:

- Jeg ser en mere sulten Anne Mette Hansen, der har ild i øjnene igen. Hun har fået langt mere spilletid, og det gavner hende at få tillid fra træneren, for der skal være plads til, at man kan lave 1-2 fejl uden at frygte, at man bliver skiftet ud. 

- Sammen med Kristina Jørgensen og Louise Burgaard, som nu begge forlader Metz, har Anne Mette Hansen dannet en frygtindgydende bagkæde, som skulle have bragt dem til mere end en fjerdeplads i Champions League. Det vil stå tilbage som sæsonens helt store skuffelse, mens fransk liga- og pokalguld kan veje det en smule op, slutter Lars Rasmussen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER