Ajax-profil priser sig lykkelig for benhård angrebstræning i julepausen
Ajax-spillerne bliver ved og ved med at fremhæve december måneds intensive og benhårde angrebstræning, som har fået det københavnske spil til at flyde som aldrig før.
Det er en overdrivelse at kalde det for to vidt forskellige hold: Men alligevel er der sket en markant forvandling af Ajax-kvindskabet før og efter jul.
EM-pausen blev brugt på at træne, træne, træne, og nå ja, træne lidt mere for Ajax-spillerne, der især havde ét fokus: Angreb.
Gang på gang falder modstanderne på halen over det ganske særlige Ajax-angreb, som kan trække selv de dygtigste forsvarsspillere fra hinanden.
Læs også: "Mulle" falder nok engang imellem i skuffende Nykøbing-kamp: Se Europamesters karakterbog lige her
En forskel som dirigent Siw Aabech også tydeligt mærker.
-Det giver overskud på banen og mere selvtillid. Vi har kørt mange ting igennem med flere gentagelser. Vi har fået styr på tingene, og det er megafedt, siger Siw Aabech til Europamester.dk og fortsætter:
-Vi har fået styr på tingene. Vi er et par stykker fra sidste år, der bare kører på hele tiden. Nu kender vi hinanden endnu bedre, og det giver os overskud i kampene. Vi er blevet rigtig skarpe i angrebet og får løbet godt hjem.
Læs også: -Det blev en stor aften for os, siger Ajax-profil efter første point mod Nykøbing nogensinde
I får det første point mod Nykøbing Falster nogensinde også på grund af jeres angreb …
-Det betyder helt vildt meget. Vi har før haft rigtig store problemer med Nykøbing med at være stort bagud i første halvleg og spille os op. Nu fik vi knækket koden i angrebet, og det er godt for vores selvtillid.
25-25 blev gyseren i onsdags mod Nykøbing Falster, der nok sender en tak eller 12 af sted til Louise Egestorp, der lukkede godt ned for sine tidligere holdkammerater.
Det var i hvert fald frustrerende, siger Aabech.
Læs også: Lærke Nolsøe smiler med det ene øje, græder med det andet efter pointdeler: -Værre omgang indianerhåndbold
-Jeg lagde ikke mærke til det i starten, men efter jeg har brændt den første, så tænkte jeg godt, det var Ege, der stod derinde. For mig er det bare dårligt.
-Det er helt vildt frustrerende og irriterende. Vi kommer egentlig fri til vores chancer, og holder bolden godt i gang, og der bliver lagt gode pres. Men det er lige det sidste, der mangler.
-Så spiller det også ind, at Mulle ikke spiller til sidst. Det gør kontradelen nemmere for os også at løbe hjem på. Ellers bliver det en ret rodet kamp, men vi får nogle gode redninger, der gør, at vi kan følge med dem, slutter Siw Aabech.
Med det ene point er Ajax nu på 14 point efter 20 kampe på 10. pladsen, mens Nykøbing forbliver på sjettepladsen med 20 point.