LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Anførerskift hos de tyske håndboldkvinder: Kommende Esbjerg-spiller bliver vicekaptajn

Den rutinerede Ludwigsburg-fløj udnævnes som ny anfører for Tyskland.

Antje Döll fra HB Ludwigsburg bliver den nye anfører for Tysklands kvindelandshold på vejen mod VM i hjemlandet. 

Den 36-årige venstre fløj overtager rollen fra Emily Bölk og Alina Grijseels, som har delt kaptajnrollen siden 2021. Xenia Smits og kommende Esbjerg-spiller Katharina Filter vil være vicekaptajner ved Dölls side.

"Jeg er meget glad for tilliden. Det er en kæmpe ære at få lov at lede holdet mod hjemme-VM, både på og uden for banen," siger Antje Döll til forbundets hjemmeside. 

Döll, som for nylig vandt pokalen med HB Ludwigsburg, debuterede på landsholdet i juni 2017 mod Danmark. Hun har indtil videre spillet 97 landskampe og scoret 252 mål.

"Som en del af vores analyse har vi valgt at sætte nye impulser på vejen mod hjemme-VM," siger landstræner Markus Gaugisch. "Antje er en erfaren spiller, som udstråler ro og har været en stabil kraft på landsholdet i mange år."

Tidligere Viborg-legende, Anja Althaus, der i dag er teammanager for det tyske kvindelandshold, tilføjer: 

“Antje er en fantastisk og stærk personlighed med stor erfaring. At hun for nogle år siden forlod sin plads i midterforsvaret for at bevise sig som fløj, og har formået at etablere sig på topniveau internationalt, vidner om hendes ambition og vilje.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder