LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Fransk landstræner udnævner ny kaptajn til kommende landskampe

Den franske landstræner Sébastien Gardillou har udnævnt ny kaptajn i fraværet af Estelle Nze Minko

Det franske kvindelandshold samles i denne uge, hvor to landskampe mod det tyske landshold er på programmet.

Den franske landstræner Sébastien Gardillou har til denne samling udnævnt målvogteren Laura Glauser som kaptajn i fraværet af Estelle Nze Minko, som ellers har været anfører for det franske landshold i en længere periode. 

Den nuværende FTC-målvogter som netop møder ind til samlingen efter en sejr og fremragende præstation i pokalfinalen mod Gyori Audi ETO, ser også selv frem til den nye opgave. 

“Jeg er glad for, at der blev tænkt på mig. Jeg vil også leve op til armbindet, det franske landsholds armbind. Jeg vil ikke skuffe Estelle, som er en rigtig god kaptajn, og jeg vil virkelig leve op til det, hun kan tilbyde denne gruppe” siger Glauser på mediet handnews.fr. 

Laura Glauser har været en del af det franske landshold siden 2012, hvor hun igennem tiden har spillet 132 landskampe, og vundet 7 medaljer.
I øjeblikket tørner hun ud for den ungarske storklub FTC, men har tidligere spillet i Gyori, Bucuresti og Metz. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder