Avis: Landsholdsspiller skifter til Champions League-klub
Det har stået klart i flere måneder, at Team Esbjerg ikke ønskede at forlænge kontrakten med den alsidige stregspiller, der har været en central figur i klubben i fem sæsoner. Klubben har i stedet hentet nye profiler til stregen i form af Tabea Schmid og Olivia Löfqvist, hvilket gjorde, at Kamp måtte ud på markedet.
Den 31-årige profil får dermed chancen for at prøve kræfter med udlandet, noget hun egentlig også skulle have gjort allerede i sommeren 2020, men en aftale med den tyske klub Metzingen måtte aflyses på grund af coronapandemien.
I Team Esbjerg nåede Kamp at spille 291 kampe og blev kendt for sit store fighterhjerte og sin betydning for holdet. Nu ser det ud til, at hun kan fortsætte karrieren i BVB Dortmund, hvor hun forventes at møde ind til træning om mindre end to uger.