Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Bandt oprykkere til Bundesligaen: Nu belønnes 29-årig cheftræner med lang kontrakt

Oprykkerne fra HC Leipzig har forlænget kontrakten med cheftræner Erik Töpfer frem til 2029 forud for Bundesliga-premieren mod Dortmund.

Lige inden sæsonpremieren i den bedste tyske række mod pokalvinderne fra Dortmund har oprykkerne fra HC Leipzig sikret sig papir på cheftræner Erik Töpfer på en langvarig aftale frem til 2029.

Den 29-årige træner førte i den forgangne sæson den traditionsrige klub tilbage i Bundesligaen efter to tredjepladser i de foregående år.

Klubbens direktør, Lars Lammich, glæder sig over den tidlige kontraktforlængelse og fremhæver kontinuiteten:

“Erik har i de seneste år på imponerende vis vist, at han både fagligt og menneskeligt passer perfekt til vores strategi. Han udvikler spillere, giver unge talenter tillid og har en afgørende andel i, at vi allerede i dag oplever Bundesliga-håndbold i Leipzig igen,” udtaler Lars Lammich.

Hovedpersonen selv ser ligeledes et stort udviklingspotentiale i klubben:

“Det giver mig en utrolig stor glæde at træne dette hold sammen med min stab. Jeg føler, at jeg er præcis det sted, hvor jeg bør og gerne vil være. Jeg er selv stadig i begyndelsen af min udvikling som træner, og her mærker jeg fuld tillid og det samme drive, som jeg selv har,” lyder det fra Erik Töpfer.

Oprykkere ramt af bøde før sæsonstart: Hallen mangler 120 pladser
HC Leipzigs tilbagevenden til Bundesligaen har allerede budt på udfordringer uden for banen. Klubben må betale en markant bøde, fordi den nye hjemmebane ikke lever op til ligaens kapacitetskrav.

Pokaldrama i Tyskland: Stor overraskelse og vilde storsejre
Leipzig fik en brat optakt til ligastarten, da holdet sensationelt røg ud af pokalturneringen mod Rödertal. To brændte straffekast blev dyre i den dramatiske afslutning.

Tysk storhold gør klar til forsvar af pokaltitlen
Modstanderen i Bundesliga-premieren er ingen hvem som helst. Borussia Dortmund går ind til sæsonen som regerende tysk pokalvinder efter triumfen tidligere på året.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder