LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Zelia Elvira Hedemand

Bietigheim fastholder suspension af spillere

SG BBM Bietigheim har valgt at fastholde suspensionen af Susann og Nina Müller. 


Håndboldægteparret Susann og Nina Müller, som sidste år blev tyske mestre med Bietgheim, har begge været suspenderet siden december. En kombination af suspenderingerne og skader har både efterladt klubben uden sejr i Champions Leagues hovedrunde og uden mulighed for at fortsætte sidste sæsons sejrsstime, hvor de både nåede finalen i EHF Cup og endte den hjemlige liga ubesejret.

Den smalle trup til trods meddelte danskerklubben i februar, at de har valgt at fastholde suspensionen af parret indtil slutningen af sæsonen. Det er stadig uvist hvad præcist der ligger til grund for suspensionerne. Som Europamester tidligere har berettet, menes årsagen dog at være, at parret har forhandlet med andre klubber, mens de har været under kontrakt med de forsvarende mestre.

Fortsættelsen af suspensionen betyder, at Nina Müllers kontrakt med klubben når at løbe ud. Susann Müllers kontrakt løber fortsat til sommeren 2019, men hun forbliver suspenderet til 30. juni 2018. Man vil fra begge parters side derefter diskutere det videre kontraktforhold.

Ægteparret Müller har begge spillet flere sæsoner i den danske liga. Nina Müller – måske bedre kendt som Nina Wörz – var i mange år en instrumental del af Randers HK. Susann Müller, som blev topscorer i sidste års EHF Cup, har både spillet for det tidligere SK Aarhus og Randers HK.

[caption id="attachment_44494" align="aligncenter" width="1000"] Nina Christin Müller (#7), SG BBM Bietigheim. EHF Cup semifinal between Nykøbing F. Håndboldklub (DEN) and SG BBM Bietigheim (GER) in Arena Næstved, Næstved, Danmark, 16.04.2017. Photo Credit: Søren T. Larsen/EVENTMEDIA.[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder