Fra Odense til Storhamar: Fløjspiller om ny begyndelse og Champions League
Malin Aune er i gang for Storhamar Håndball Elite hjemme i Norge – efter at have spillet for Odense Håndbold de seneste to sæsoner.
Den 30-årige højrefløj, der har VM-guld, tre EM-guld og en Champions League-sejr på CV’et, har skrevet kontrakt med Storhamar frem til sæsonen 2027/28.
Sådan beskriver hun sæsonstarten i sin nye klub,
"Jeg er kommet godt ind i gruppen. Vi har været på teambuilding og hygget os. Vi er begyndt at træne både fysisk og håndbold, og der bliver mere og mere håndbold fremover,” siger hun til Norsk Topphåndball.
Storhamar er i pulje med Metz, Győr, Borussia Dortmund, Team Esbjerg, Gloria Bistrita, Buducnost og DVSC Schaeffler – og Aune er da også klar over, at det bliver en hård kamp, men er fortsat optimistisk,
“Det bliver selvfølgelig udfordrende, men jeg tror egentlig, det ville have været det samme, uanset hvilken gruppe vi var i. Jeg tror, vi kan gøre det rigtig godt i den gruppe, vi er i,".