Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

Bietigheim-træner raser mod eget hold efter stort nederlag til Gidsel og Berlin

Efter et kollaps i anden halvleg måtte SG BBM Bietigheim forlade kampen med et skuffende 12-måls nederlag til Berlin.

SG BBM Bietigheim led søndag et stort nederlag på hele 24-38 til Füchse Berlin i den ottende spillerunde af Bundesligaen. 

Trods en lovende første halvleg, hvor holdet var lige med 15-16, blev det tydeligt, at Berlin fandt en væsentlig bedre rytme efter pausen. Endnu en gang markerede Mathias Gidsel sig for Berlin på fornemmeste vis, og leverede tolv mål i kampen.

Bietigheim-cheftræner Iker Romero, der tidligere har spillet for Füchse i sin aktive karriere, var da også tydeligt skuffet over sit holds præstation efter kampen: 

“Det var noget bras. Det var fucking bras! For mig er det ligegyldigt, hvor god den første halvleg var. Anden halvleg var katastrofal, der var ingen indstilling!”, udtaler han til Bietigheimer Zeitung, og tilføjer, 

"I anden halvleg var vi et femteliga-mandskab, endnu mindre.” 

Med sejren til Füchse Berlin indtager holdet en fjerdeplads i Bundesligaen. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER