Sander Sagosen roser sin tidligere danske klub før CL-opgør
Onsdag aften mødes Kolstad Håndbold og Aalborg Håndbold i et nordisk Champions League-opgør, der spilles i Norge.
Aalborg, der ligger nummer tre i gruppen med syv point, håber at sikre sig endnu en sejr efter den flotte præstation mod Kielce, mens Kolstad med fire point har brug for at hente ind på de øverste placeringer.
To Aalborg-spillere, Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold, vender tilbage til Norge - og på den anden side står den norske Kolstad-stjerne, Sander Sagosen, overfor sin tidligere danske klub,
"Det er altid en fornøjelse at møde Aalborg! Et meget godt hold med mange dygtige spillere på alle pladser! De har leveret gode resultater i år, så det er op til os at tage den gode følelse fra Szeged med ind i næste kamp!" udtaler han til EHFs hjemmeside.
Kampen mellem de to nordiske storklubber fløjtes i gang kl. 18.45.