LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeanette Hedegård Jespersen

Blåt kort medfører to spilledages karantæne til Fredericia-profil

I Fredericias seneste kamp mod TMS Ringsted blev Fredericia-profilen Reinier Taboada præsenteret for først et rødt kort og efterfølgende et blåt kort.

Det blå kort, som sjældent bruges, betyder at handlingen kan medføre karantæne. Det er altså nu tilfældet, hvor Taboada har fået to spilledages karantæne for den handling, som førte til det røde og blå kort. Det betyder, at profilen misser tirsdagens kamp mod Skjern og fredagens kamp mod GOG. 

Ifølge dommerparret førte Reinier Taboada sin albue op i hovedet på TMS Ringsted-playmakeren Nicolau Colunga. Håndboldekspert på TV2 Daniel Svensson er dog langt fra enig i den beslutning, som Disciplinærudvalget nu har taget. Han udtalte under kommenteringen i kampen: 

“Jeg synes simpelthen ikke, det er til et rødt kort. Det er to minutter, det kan jeg meget vel gå med til, men det er ikke en bevidst handling”

I Fredericia lejren accepterer man beslutningen. “Det er svært at gøre noget ved. Det er dommerskøn hver gang. Vi må få det bedste ud af det,” siger Fredericia-direktør, Thomas Renneberg-Larsen til TV 2 Sport. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder