LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Finale-brag i vente: Danmark jagter guld mod beundrende portugisere

Søndag aften møder det danske hold Portugal i finalen ved junior-VM i håndbold.

Danmark står i sin 10. VM-finale i U21-regi og jagter sin fjerde titel, mens modstanderen Portugal har nået finalen for allerførste gang. Respekten fra portugisisk side er tydelig, især fra cheftræner Carlos Martingo, som ikke lægger skjul på, hvor højt han vurderer det danske hold. 

"Vi spillede mod Danmark for nylig i Maia, og det er det samme hold. De er et topmandskab med gode spillere på alle positioner – et komplet hold med en typisk skandinavisk spillestil, hvor afleveringskvalitet og højt tempo er de største kendetegn,” sagde Martingo før finalen i et interview med IHF.

Han fremhæver også Danmarks forsvar og målmænd som afgørende styrker:

“De har et stærkt 6:0-forsvar og to gode målmænd. Men vi vil gøre alt for at vinde, og hvis vi rammer vores topniveau, tror jeg virkelig, vi har en god chance for at tage titlen,” lød det videre fra den portugisiske træner.

Danmark har imponeret offensivt gennem hele turneringen og er det mest scorende hold med i alt 269 mål – i gennemsnit 38,4 mål per kamp. Holdets bredde blev tydelig i semifinalen mod Sverige, hvor 12 forskellige spillere kom på måltavlen i en intens kamp, som endte 40-37 efter forlænget spilletid.

Finalen spilles kl. 19.30 søndag aften i Katowice, og Danmark går ind som til kampen som favorit.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder