Boldsen ærlig om farvel til tv-job: Det var blevet kedeligt
Det fortæller han i SE og HØR-podcasten “Af Banen”, hvor han nu åbner op om årsagen til sit farvel til tv-branchen.
“Der er en begrænsning for, hvor meget man kan rykke sig. Sport er nu trods alt bare sport. Man kan selvfølgelig blive dygtigere, men det er det samme, man skal lave weekend efter weekend, uge efter uge, og selvom jeg havde nogle fantastiske kollegaer, så begyndte det at blive lidt kedeligt,” siger Joachim Boldsen i podcasten.
En anden væsentlig årsag til jobskiftet var, at den tidligere landsholdsprofil ønskede mere tid med familien, efter at weekendarbejde og skæve arbejdstider i en årrække havde fyldt meget i kalenderen.
“Det er dårlige arbejdstider. Jeg har tre børn, og de var mindre der. Man kommer hjem om natten og arbejder altid i weekenden. Det var fint i en periode, men det var bare for lang tid. Jeg glædede mig til at prøve at få noget, der minder om et normalt liv,” lyder det fra Joachim Boldsen til SE og HØRs podcast »Af Banen«.
Joachim Boldsen arbejder i dag som "Chief Recruitment Consultant" hos rekrutteringsfirmaet Poulsen og har derudover flere andre projekter på tegnebrættet, blandt andet en kommende sportspodcast.